Santo Domingo, Aersosmith, Marsvin... mums.

Jeg har også været et smut til en del af Ecuador,  der hedder Santo Domingo, hvilket også var lidt af en oplevelse. Det var i min efterårsferie, at jeg blev inviteret med min onkel (Mauricio), tante (Alexandra), Andres, Mauricio (min bror) og deres mormor.
Det var en længere køretur for at komme dertil... og så snart vi kom ned fra bjergene, kogte man - bogstaveligt talt. Det var virkeligt varmt. Vi kom om eftermiddagen til "hotellet"... nærmere et vandrehjem. Og mig og mine fætre/ brødre (hvad de nu er?!) smuttede op i stalden, hvor der stod en masse heste. De var åbenbart meget vant til at komme her, for med det samme trækker de bare hestene ud af deres båse. Det var virkeligt fedt at ridde - sådan at ridde gennem noget, der lignede regnskov.
Ellers så gik op til et udsigtspunkt... og slappede af i poolen. De næste dage kørte vi det sidste stykke og kom helt ud til kysen. Her var der stranddag og så sejlede vi ude til en ø, der hedder Isla del Amor. Meget smukt.

Vi bode ellers på sådan en slags gård, så en nat (kl. 2) kommer Mauricio lige pludselig brasende ind i mit rum og sidder, at jeg skal skynde mig at komme med. Har ingen  idé om, hvordan han vågnede på det tidspunkt, men så smuttede vi ellers gennem skoven og hen til gården ved siden af.

Der var de så igang med at malke køerne - det var også lidt sjovt at se. Jeg fik også lov til at smage mælken, som kom direkte fra koen. Og tro mig, den mælk smager faktisk omkring 1000 gange bedre end den mælk, man kan købe i supermarkederne!

De tre musketerer: (fra venstre) Andres, mig, Mauricio.

(Fra venste) mig, Mauricio, Mauricio, Alexandra og Andres.

På Isla del Amor, (fra venstre) mormor, Mauricio, mig, Andres, Alexandra.

Den sidste dag i ferien tog mig og Andres til Aerosmith koncert. Det gik helt amok... og var helt sikkert det hele værd.

Jeg husker det virkeligt som en stor oplevelse og rigtig god tur... lidt ærgeligt, at jeg først har fået tid til at smide et indlæg ind omkring det nu....

Lige en sidste ting: Den anden dag lavede min mor hamster! Hjemme i køkkenet! Hold da fast en lugt, der kom ud af det... men det var egentlig ikke så galt, som jeg havde regnet med. Jeg kunne faktisk godt lide det, men lugten var godt nok... noget for sig selv. 

Tjo, hvad kan jeg sige? ... mums?

Håber alle har det strålende.

Hold jer muntre. Chauuuu! (Intern joke her - jeg forventer ikke, at i fanger den)

Julesne ... og lige endnu en tyrefægtning - men denne gang rigtig!

I lørdags skete det underligste! Det havde været høj sol, skyfrit... og så varmt, at jeg ikke engang tog en overtrøje med mig, men smuttede af sted i T-shirt. Og jeg må indrømme, at jeg kogte. Det var virkeligt varmt.

Vi tog så hen til Plaza de Toros, hvor jeg for første gang så en "rigtig" tyrefægtning! Jeg havde egentligt ikke så meget i mod det, men det var heller ikke sådan, at jeg ligefrem nød den del, hvor de kommer riddende ind på heste for så at jage spyd i nakken på tyren. 

De dræber ikke tyren, da det er blevet forbudt af præsidenten, Rafeal Correa, så de jager spyddene i et sted i nakken, så tyren ikke kan løfte hovedet op - den er derfor mere farlig for tyrefægteren. Derefter piner de tyren videre og leger med den med deres røde kapper, hvorefter tyren til sidst bliver jaget ud af stadionet... og som alle siger, så bliver den dræbt ude bagved. Det lyder ret makabert, men det er sandheden. 
Da vi så skal forlade stadionet, trækker en enorm sort sky indover, og folk her i Quito, ved hvad det betyder... så alle forlader meget hurtigt stadionet, da der ikke er overdække. Vi (mig og Mauricio) er så lige kommet ud på gaden, da det begynder at regne helt vildt. Vi begynder at løbe, men pludselig begynder det så også at hagle. Vejret går helt amok for nogle timer, og da det så holder op... ligger der det fineste lag julesne! :D
Lige op til december kommer der julesne! Så kan det da ikke være bedre! ... og det var rekord! Der har aldrig faldet så meget i Ecuador før - så jeg går lidt og tænker, at min danske-tilstedeværelse virkeligt sætter ryk i tingene her i Ecuador (;

Derudover har vi også fået pyntet juletræ. Godt nok er det af plastic, men det er vældigt fint alligevel.
Julen i Ecuador er... tjo, den er der. Butikker går helt amok med julesager, men egentligt føler jeg ingen julestemning overhovedet. Håber lidt at det kommer. Jeg vil også snart bage brunkager, så kommer juleduften i hvert fald.
Så er der også den traditioin her, som hedder Novena, hvor man fra d. 16. dec mødes og beder sammen hver aften op til jul. Derudover har vi haft en del julegudstjenester i skolen med krubbespil og hele cirkusset.

Og så kom der lige lidt af en overraskelse den anden dag. Vi sidder stille og rolig og spiser aftensmad, da min værtsmor sådan helt afslappet siger... "forresten er det bedst, hvis du holder jul hjemme hos din onkel, for jeg tager hjem til min veninde... så jeg synes, du skal tage hjem til din onkel."
Jeg må ærligt indrømme, at jeg var overrasket. Men nu her, så har jeg det faktisk rimeligt godt med det, fordi min tante har tænkt sig at holde en rigtig ecuadoriansk jul... og så hos min mors veninde bliver det en columbiansk, fordi hun kommer fra Columbia. Så nu går man bare stille og roligt og venter på, at julen skal komme. Jeg fik juleferie igår (: Så det er lækkert nok.

Glædelig jul til alle!
Feliz Navidad!

Tyrefægtning og skønhedskonkurrence....

Så har jeg for første gang i mit liv oplevet tyrefægtning! Mauricios (fætter/ bror) klasse havde alle fået billetter til tyrefægtningen, hvilket var rimeligt fedt, fordi Mauricio derfor havde mulighed for at skaffe et par ekstra gratis-billetter - så mig og Andres (fætter/ bror) kom også med.
Derudover havde alle klasser, som havde fået gratis billetter invilliget i at stille op med en deltagende til en skoenhedskonkurrence. Jeg var paa rotarytur til kysten, mens de skulle melde deres deltagende til skoenhedskonkurrencen, saa da jeg kom hjem om aftenen henover aftensmaden, siger Mauricio pludselig "hov forresten, jeg har meldt dig til en skoenhedskonkurrence, og du behoever ikke at sige, du ikke vil deltage, for du er allerede meldt til, og nu er det obligatorisk".
Saa dagen foer blev jeg ellers klippet og tidligt naeste morgen tog vi til frisoer igen, hvor jeg fik sat haar og lagt make-up. Jeg foelte mig en anelse malplaceret, og isaer da vi kom ind i arenaen alle "pigerne" med vores "foelger" (i mit tilfaelde Mauricio), hvorefter der blev sat et orkester til at spille... og skulle vi danse der... og ikke bare for et enkelt nummer, jeg tror de spillede 3-4 numre, hvor vi ellers skulle danse til det hele. Men ellers var det sjovt nok!
En lille fact fra skoenhedskonkurrencen (og for lige at blaere mig lidt): jeg vandt faktisk.
Her i Ecuador er det meget normalt med saadan nogle skoenhedskonkurrencer, hvor man finder for eksempel i mit tilfælde "Dagens Madrina", som det hedder. Men der blev også fundet "Turens Madrina", da vi tog til kysten med rotary og næsten alle byer har en dronning. Så der er meget med skønhedkonkurrencer her!

Derefter var der tyrefaegtning. Det var ikke saadan RIGTIGT tyrefaegtning, da det er noget, der hedder "Toro de pueblo". Der foregaar naesten det samme, men de draeber ikke tyren, saarer den ikke engang og desuden er det en unge. Jeg synes nu det var meget sjovt at se det paa den maade.

Da vi kom hjem var vejret godt, så min onkel gik ude i "forhaven" og var ved at klippe vores træ til. Mig og mine brødre gik så i gang med at samle grene sammen, da Mauricio pludselig (helt roligt) siger til mig: "prøv lige at kig på din hånd."
Det gør jeg så.
Og jeg ved ikke, hvorfor jeg tager det så roligt. For på min hånd sidder der en skorpion! Jeg stirrer bare på den, så går Andres hen og vifter den af min hånd og først bagefter går det op for mig, at jeg rent faktisk havde en skorpion siddende på min hånd. Det mindede mig helt om, at jeg jo ikke er i Danmark længere... hvor det mest skræmmende ville have været en dræbersnegl.

Og så er der også noget jeg har lovet mig selv og som jeg tænker på hver gang, jeg tager et bad her. Når jeg kommer tilbage skal jeg tage det længeste VARME brusebad i verdens historien!! Ja fint nok, NYD jeres varme vand.... det er jo ikke alle, der er så heldige. Tsk!


Hold jer muntre.

En tradition her i Ecuador. En gang om året spiser man "Guagas de Pan" og drikker "Coladamorada". Inden i brødet er der marmelade og så pynter man den selv med glasur. Drikken er sød, varm og med frugtstykker i. Det er virkeligt lækkert. 

Lige inden skønhedskonkurrencen. (Fra venstre) Andres, mig og Mauricio.

Maurcios kinesisk-klasse

Mums, en lækker salat?

Okay, jeg har fået en overlækker salat her de sidste par dage... og så fik jeg lige lyst til at dele min verdensklasse smagsoplevelse med jer. Det kunne jo være, at der er nogen, som sidder og kunne finde på at gå i gang hjemme i køkkenerne? ;D - Den er i hvert fald awesome og let!

Ingredienser:
- Gulerod (Det er en gulerodssalat)
- Rødbeder
- Løg
- Tun
- Mayonaise

Det er super let! Gulerod skal der være mest af, fordi det er en gulerrodssalat, riv den og put i, derefter skal rødboderne skæres i strimler og hældes i. Løg fylder man på, som man nu kan lige det... og ganske lidt tun.
Til sidst rører man en anelse mayonaise i - lidt ligesom dressing. Heller ikke meget mayonaise, men det giver vel sig selv. Hvem gider spise en gulerod, der svømmer i mayonaise?

Det kan også STÆKT anbefales... (ved det, måske ikke lyder så lækkert) prøv at put lidt marmelade ovenpå din hotdog næste gang. Det smager virkeligt godt - jeg er heeelt forelsket i idéen. Btw, tror appelsinmarmelade vil være noget af det bedste. Jeg elsker marmelade med frugten, Maracuya, men den findes vist ikke i Danmark.

Og så ville jeg forresten gerne have ploppet et billede ind af begge ting, men nu kom jeg jo til at spise det, inden jeg kom i tanke om at tage et billede....

Til sidst: Jeg er fastsat nogle flere punkter her i Ecuador. Prøv at gå indunder "kort" (højre spalte), og zoom derefter heeeeelt ind på Quito. Så skulle det være muligt at se, hvor jeg bevæger mig rundt her i Quito ;)
Både min skole, mit hus, mine fætres hus og hvor jeg "hænger ud" skulle ligge på kortet. Håber i kan finde det!

Un abrazo de Ecuador! Chauuuuuuu  

Min hverdag her

Jeg har længe gerne ville lave et indlæg om min hverdag... allerede før jeg sådan rigtigt havde fået en hverdag op at køre, altså en hverdagsrytme. Den er i hus nu, tror jeg (:

Jeg vågner... okay nej, jeg bliver vækket kl. 05.40 hver morgen, og så er det ellers bare op! Så er der en hurtig, stressende gang morgenmad (selvfølgelig er det min egen skyld, at den er stressende - jeg kunne jo bare stå op kl. 05 i stedet, ikk'?!). Min morgenmad består oftest - fordi jeg virkeligt eeeelsker det - af noget ecuadoriansk, der hedder empanadas, hvilket er en slags lukket, tyk pandekage formet som en halvcirkel og så med kødfuld i. Jeg er også blevet lidt glad for at putte noget, der hedder Aji på... det er sådan en slags meget stærk orange sovs. Mums.
Derefter vil min skolebus gerne have mig med kl. 06.15... og et kvarter efter sidder jeg så på skolen. Det er en smule frustrende at sidde på skolen en halv time for tidligt, træt og med tanken om, at man kunne være gået til skolen på 10-15 min., og derved have sovet en halv time længere... Men fint, jeg får snakket med de to andre piger fra min klasse (Majo og Romina), der også kommer aaaalt for tidligt.
Så starter skolen (07.00), og jeg plejer faktisk at prøve at følge med. Engelsk er især sjovt, både fordi jeg forstår faget, og fordi vores lærer slet ikke kan tale engelsk.
Aj, og så begynder jeg at forstå mere og mere af fagene på spansk. Nogle timer forstår jeg det hele, hvilket er lidt cool! Ellers så er der mange timer, hvor læreren ikke dukker op, så jeg hygger med min dejlige klasse. Der er altid gang i den. Der bliver hørt musik, danset og snakket, snakket og snakket.
Så om tirsdagen har jeg valgt valgfag, så i min sidste time har jeg tennis. Jeg var virkeligt spændt på det, fordi jeg savner en del at dyrke sport sådan rigtigt. I faget sport i skolen marcherer man kun, så det er ikke noget med pulsen op. Det overraskede mig så, at der kun er ÉN ENKELT tennisbane, når vi mindst er 30 på holdet. Jeg tror, jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange jeg har rørt bolden på en time. Det er lidt ærgeligt, men jeg går sammen med Angie (en af mine bedste veninder i klassen), Cata (søød pige), Catas tvilling Caro, Dome og en del andre, som jeg også snakker med. Jeg nævnet bare lige dem, som jeg snakker mest med.
Jeg får fri hver dag kl. 14.00, hvorefter jeg enten tager skolebussen hjem og er alene til kl. 18.00, hvor Ivonne kommer hjem. Men ofte er jeg sammen med vennerne fra skolen eller mine fætre, Mauricio og Andres. Jeg er ved at få omvendt flere af mine klassekammerater, da de alle sammen synes, det er MEGET underligt at lave noget sammen med sine venner i hverdagen. Det er meget unormalt. Her tager man hjem til sit hus efter skole, sover og laver lektier, hvilket jeg er rigtig dårlig til at vænne mig til. Og en del af mig gider slet ikke komme ind i den rytme.
Jeg var dog sammen med Mitchell en torsdag. Vi smuttede ud og spiste og gik så i biografen, hun sagde faktisk bagefter, at det havde været hyggeligt og vi måtte gøre det igen - OGSÅ selvom det var en torsdag! Yeah!
Om aftenen... nogle gange er jeg hjemme, spiser og snakker med Ivonne om, hvad der er sket i løbet af dagen. Så spiller vi lidt kort, ser TV eller synger karaoke (ALLE her eeeelsker karaoke). Jeg har det rigtigt godt med hende. Derefter går hun ofte ind og skyper med min værtsbror, Javier, der er udvekslingsstudent i Brasilien, og jeg får tid til at tjekke mails og sådan. Dog er jeg også tit hjemme hos min onkel, sammen med Mauricio og Andres. De kommer tit forbi om aftenen ved 18-19-tiden (dér får de fri fra universitetet) og spørger om, jeg vil med til deres hus. Så har vi fået en hyggelig vane med at sidde alle tre i sofaen. Mig i midten, for jeg ser film på deres enorme fladskærm, mens de sidder på hver sin side af mig, med hver sit klapbord, studerer og laver lektier. Og nogle gange snakker jeg bare med Andres, fordi han er ret dårlig til at koncentrere sig om at studere eller også hjælper Mauricio mig med at lære lidt mere spansk. Andre gange (hvis de er lidt for seriøse til min smag) smutter jeg ind til min tante, Alexandra, og er sammen med hende. Det er rigtigt hyggeligt.
Så i weekenderne.... de er altid forskellige. Jeg har sådan set altid arrangementer, så der sker altid et eller andet.

Jep, jeg har det vidunderligt her. Dejlige venner, fantastisk familie, lækker mad... tjo, jeg er nu meget tilfreds her.

Hold jer muntre!

Crucita, Manabi (:

Så har jeg fået samlet mig til at skrive endnu et lækkert indlæg... må indrømme, at jeg også selv synes, at jeg er blevet lidt for sløv til at opdatere! Jeg har bare haft meget meget tralvt den seneste tid. Der er virkeligt sket en masse, faktisk så meget, at jeg var helt i tvivl om temaet til dette indlæg.
Men nej, vi har lige været på den anden rotarytur, som også gik ud til kysten! Den her tur var ikke et sprogkursus, men ene og alene ferie, hvilket var lidt dejligt. Vi startede ud med endnu 8 timer i bus. Turen gik til en mindre by, Crucita, der ligger i området Manabi. Jeg kom til at sidde tæt på Hanne og Valdemar (begge fra Danmark), så der blev pludselig snakket dansk, hvilket var underligt... og svært! I starten oversatte jeg faktisk alt fra engelsk og over til dansk, og nogle gange fik jeg blandet spanske vendinger eller ord ind i det. Det var meget forvirrende det hele.
Vi ankom sent eftermiddag til hotellet, der virkeligt kom bag på de fleste. Et eller andet sted havde vi alle sammen "regnet" med et slags mompiche-paradis, som vores sidste tur... så alle stirrede bare måbende på på det lille toetagerhus og efter en stund var der en, der fik sagt noget alla: "tror i virkelig, at vi alle kan være der?"
Det viste sig så, at der lå en del små træhytter omme bag huset, som vi blev inkvarteret i. Jeg havnede heldigvis i hytten med tre søde piger, Amy (USA), Deborah (USA) og Melanie (Østrig). Deborah havde også fødselsdag næste dag, så der var både kage og sang til hende.
Derefter tog vi ud til en meget smuk strand, der hedder "La Boca" (hvis nogen forstår dette, er det ikke, hvad i tænker! Haha, 140 exchange students og en strand, der hedder "La Boca" - så kan det ikke blive sjovere!). Der var vi et par timer, hvor vi badede, spillede fodbold, lavede tovtrækkeri og så tog vi på en sejltur ind i en magroveskov.
Om aftenen var der talentshow, hvor alle lande skulle stille op med et talent. Japan, med sølle én person derfra, vandt det hele! Det var en pige, Yuki, der stillede op med en meget speciel og smuk japansk dans - det var faktisk rigtigt godt og virkeligt originalt. Os fra Danmark var meget i tvivl om, hvad vi skulle stille op med... for vi danskere har jo bare SÅ mange kvaliteter... Nej, det endte med, at vi sang og dansede "Støvledansen", men den vandt dog desværre ikke.
Mandag var stranddag... en hel dag på stranden, lækkert! Jeg kom både ud og sejle i bananbåd og i noget der hedder en Gladiator. Det er ligesom en sofa (4 pers.) spændt efter en speedbåd, og du bliver så derefter kastet over bølger. Jeg fløj næsten hele min tur og må indrømme, at jeg var lidt urolig for at falde af, da det eneste, der holdt mig fast på sofaen var mig selv.
Så var jeg også offer for et groft amimalattack! Jeg, helt uskyldig som jeg er, går ud i vandet. Jeg når kun ud til vandet står mig til midt på lægen. Så mærker jeg pludselig, at min fod brænder og kigger ned og den er fyldt med blå fangarme, der har suget sig fast. Jeg får det rimeligt hurtigt af mig, men har dog stadig aftegningerne på min fod, og det sviger! Tro mig, det er laaangt være end en brandmand! Det viser sig så, at være et dyr, der hedder aguamala... jeg prøvede, at google det for at oversætte det. Det er en slags goble.
Rigtigt mange af os blev angrebet af dem. De er ærligt talt nogen værre nogen! Jeg spurgte også en mand, om giften fra dem var farlig, svaret der var et klart nej. Jeg kom så hjem til Quito og fortalte om det, her fik jeg så at vide, at en stor nok mængde kan dræbe! Så den anden dag da jeg fik en smule krampe i mit ben, begyndte Andres og Mauricio at joke med, at det var, fordi giften var begyndt at sive ud i min krop. Fedt! Haha.
Den sidste dag skulle vi være med i et optog, der gik gennem byen, Portoviejo. Vi blev alle tvunget i lange jeans, tyk T-shirt og udover den vores rotaryblazer. Jeg tror, der mindst var 30 grader. Vi var alle ved at dø af varmen. Men ellers var det sjovt! Der var både musik, masser af tilskuere og lige bag os gik Dronningen af Porteviejo! Bagefter festivalen i Portoviejo  tog vi til Montecristi, som er en lille hyggelig by. Hver var der et marked med en masse ecuadorianske ting. Det var super hyggeligt, men det var meget tydeligt, at alle boderne satte priserne mere end dobbelt op ved synet af 140 blonde udvekslingstudenter, der kom imod svingende med deres punge.
Så gik turen til Manta, hvor vi spiste en overdådig frokost lige ned til havet, før vi igen var på farten, hjem for at klæde om. Da det blev aften stod vi igen i Portoviejo, hvor vi først fik en tur i en chiva. Det er lige som en bus uden vinduer, hvor der så er fest i den, mens den kører rundt i gaderne. Smadder cool. Oppe på toppen af vores chivaer i Portoviejo (de er anderledes i Quito) var der et band, som spillede musik. Mig, Karissa, Lilja og Gerrit samt nogle flere fik tilegnet os en plads oppe på taget.
Til sidst var der den helt store afslutningsfest, hvor kongen og dronningen af turen skulle udnævnes, fin middag med nationalsang og det hele, efterfulgt af dans. Dronningen blev en pige fra USA og kongen... blev... Valdemar fra lille Danmark. Derefter blev der festet igennem før vi trætte kørte hjem til hotellet. Jeg var godt nok udkørt, tror jeg sov nærmest hele busturen hjem.



Vores middag på hotellet i Manta. Fra venstre: Dixon (USA), Mackenzie (USA), Kyle (USA), Mitchell (USA), mig, Karissa (Canada), An-katrien (Belgien). 





Tja... man bliver udkørt af at holde ferie..? (Mig og Sigrid - begge DK'ere)




Fra venstre: Sonja (Tyskland), Lillian (Tyskland), Milena (Tyskland), Karissa (Canada), Usman (Canada) - også selvom han er halv inder, Gerrit (Tyskland).




Sejltur i magroveskoven. navne? okay... fra venstre igen: Sam (USA), Gerrit (Tyskland), Karissa (Canada), mig, Ryan (USA) og Valdemar (Danmark).




Det var en lang bustur... så efter lidt tid trænger man til frisk luft...




DANMARK! ... plus de to fake-danskere (fra færøerne). Okay well, sjovt nok fra venstre: Valborg (fakeÜ), mig, Valdemar, Signe, Hanne, Lilja (fakeÜ), Sigrid og Mads.  




Optoget i Portoviejo





CHIIIIVAAAAA!

 Okay... og jeg ved godt, at jeg nu har vedhæftet en del billeder... JEG HAR ALTSÅ VIRKELIGT FORSØGT AT BEGRÆNSE MIG! Tro mig, der var mange flere billeder i første omgang...

Spanish camp!!!!

Det var så min første rotarytur. Den startede kl. 6.30 ved Tribuna de los Shyris, og jeg var ikke ligefrem udhvilet, da jeg havde været i byen med Andres og Mauricio aftenen forinden. Da vi var kommet ombord på bussen, kunne vi se frem til en 7-8 timers tur ned gennem bjergene for til sidst at ende helt ude ved kysten.
Vi boede på et mega fedt luksus hotel, Royal Decameron Mompiche, som er lige så fantastisk som navnet didikerer. Jeg har lov til at blære mig lidt: der var fem pools (godt nok fandt vi aldrig den femte, men den skulle være der!), fire super lækre restauranter, enorme rum og i vores rum havde vi en triple-seng (cool!) og så var ALT inklusivt. Hvilket vil sige, at der blev ædt igennem! Jeg må indrømme, at jeg allerede savner at starte min dag med fem amerikanske pandekager med chokaladesovs, kokos, karamelsovs, honning og friske, tropiske frugter.
Vi var omkring 70 udvekslingsstudenter samlet på et sted, så der skete noget hele tiden. Okay, jeg er ikke helt sikker på antallet - det var bare noget en af de andre fortalte mig. Men vi var en del.
Og det var virkeligt hyggeligt. Man blev bare bedste venner med det samme og så hyggede vi ellers igennem. Godt nok var der i løbet af dagen spanskundervisning, men derefter kunne vi gøre, som vi ville. Så tog vi de fleste dage en dukkert i en pool eller spa, og så var havet fantastisk.

Alle udvekslingsstudenter samlet med deres flag. Og jo, det er mig, der holder det danske flag...

Aftensmad på Seafood-restauranten. (fra venstre) Karissa - Canada, Lukas - Tyskland, Isabella - USA og mig.

Endnu en pool...

(Fra venstre) Silvia - Schweiz, Karissa - Canada, Lukas - Tyskland, Isabella - USA og mig igen...

Udvekslingsstudenterne i min klub, undtagen Kayla (USA)...

Det var fem dejlige dage. 

Skolestart

Så kom dagen, som jeg baade havde glædet mig til og samtidigt været en smule nervøs for! Jeg skulle møde på skolen kl. 8.00 (normalt er det kl. 07.00, men den gule skolebus kommer og henter mig ved mit hus kl. 06.22), og jeg tog derhen med min værtsmor, Ivonne. Det vrimlede med piger og drenge i "smukke" blåternede skoleuniformer, og det hele virkede som kaos. Forresten, for lige at få den med, så består min skoleuniform af forskellige sæt. Der er et sæt til finere brug, som jeg havde på min første dag - det er med hvid skjorte, ternet slips, højtaljet nederdel og en blazer udover selvfølgelig også med knæstrømper og "smukke" sorte sko. Så er der er sportssæt og vores normale sæt. Jeg var ret tvær, da jeg ankom til skolen, for det gik ret hurtigt op for mig, at jeg var kommet i det forkerte sæt! Alle havde bare det normale på, så jeg maa indrømme, at jeg følte mig en smule for stiv og utilpas.
Men før jeg havde set mig rigtigt om, stod Kru (pigen, jeg mødte i Plaza las Americas med Andres) foran mig, og hun var ligeså meget oppe at køre, som første gang jeg mødte hende. Hurtigt sagde jeg "¡Chao, hasta luego!" til Ivonne, og så blev jeg ellers trukket med og præsenteret for alle hendes venner. Og der var mange! Alle var meget imødekommende og begyndte straks at snakke med mig og stille alle tænkelige spørgsmål. Top3'en: "Hvor kommer du fra?", "Hvad er din yndlingsfarve?" og "Er du sød at gentage dit navn?... okay..? Nej. Er det i orden, at jeg kalder dig Sofie i stedet?". Haha.

Kort efter blev alle skolens elever samlet i skolegaarden og stillet op i fuldstaendigt lige raekker med samme afstand mellem hver enkelt elev. Det tog en del tid. Saa stod den ellers paa flaghejsning med morgensang, minigudtjeneste gennem mikrofon og til sidst faellesboen. Alt i mens Kru snakkede, hvinede og grinede til mig, saa laererne til sidst maatte tysse paa hende. Hun kan bare ikke vaere stille fem minutter, hende kan jeg rigtigt godt lide. Ogsaa lige da samlingen var overstaaet, spaenede Kru ellers af sted, men jeg havde ikke lige forstaaet hvorfor, saa jeg blev ved de andre piger og fik snakket en del med dem. Da vi saa kom op i klassen, saa jeg hvorfor. Hun laa indover 3-4 borde, og da hun saa os, fik hun hurtigt raabt os hen til sig, saa det var helt sikkert, at vi kom til at sidde sammen.
Klassen er saadan som man forbinder med "old school". Hver elev har sit egen skrivepult, og vi sidder opstillet, som man goer i gamle film (: Der gik lidt tid inden timen startede, saa det gav hele klassen god mulighed for at faa spurgt om en hel masse. Jeg var virkeligt midtpunktet. Og overraskende nok forstod jeg det meste. Det var foerst da vores laerer kom, at jeg stod fuldstaendigt af. Han snakker meget hurtigt, men er rigtigt flink. Jeg havde faktisk regnet med et saadan respektfuldt forhold til laereren, men det var meget afslappet... saa afslappet at flere bare snakkede indover ham, nogle sad og lagde make-up i timen, mens andre mere daempet foerte en samtale nede bagi.
Jeg var fra det oejeblik, jeg traadte ind i klassen, accaepteret som en del af faellesskabet, saa det er virkeligt laekkert. Allerede fra foerste dag snakker alle til mig, sender papirsflapper over til mig og driller mig med mit navn, som aabenbart betyder noget meget morsomt, som jeg ikke har forstaaet endnu! Jeg har det godt.

Nu er jeg lige kommet hjem fra min anden dag i skolen, som har vaeret mindst ligesaa god som den foerste. Jeg snakker stadigt meget med Kru, men ogsaa utroligt meget med en soed, mere rolig pige, der hedder Angie. Jeg fik ogsaa en tegning fra hende idag, den var ret soed! og saa har hun inviteret med med ud at skoejte, for det elsker hun virkeligt. Derudover foeler jeg mig meget "begavet" (haha!), da jeg ogsaa har faaet et veninde-armbaand af Kru. Hey, navnet udtales ikke "kru", men her er det "Kaaaaaru" (; Bare lige til jeres orientering.
I dag skulle vi ogsaa lave en fremlaeggelse foran hele klassen omkring vores makker. Jeg er meget stolt over, at det lykkedes mig, at fortaelle om Angies sommerferie, interesser og hendes maal for dette skoleaar! ;D Spansk gaar stille og roligt fremad.

Derudover er jeg startet til ballet her. To gange om ugen (tirsdag og torsdag). Det var rimeligt sjovt de foerste par gange, men det er om aftenen, at alt sker her, og det er der mine faetre har fri, saa allerede nu er der ting, som jeg hellere vil. Lige indtil jeg staar derhenne, saa er jeg glad nok for det.

Endnu en lille opdatering om mit liv her. Haaber i noed det!

- Benedicte (;

Min adresse

Hej Allesammen ! :D
Som lovet får i nu min adresse her i Ecuador...
Det kunne være rart med en lille hilsen i ny og næ (;

Benedicte Sofie Holm
Pascual de Andagoya OE3-101 y Ulloa
Quito, Pichinca
Ecuador

Så skriv løs! ;D

Så er jeg her !

Der er sket så utroligt meget siden sidst! Tiden flyver af sted, men der sker alligevel så meget, at jeg kunne fylde en roman med hver dag. Jeg begynder at kunne forstå mere og mere spansk. Det er ikke så svært som først antaget (: For et par dage siden kunne jeg forstå mine fætre og venners samtale så godt, at jeg det lykkedes mig at kommentere på det. Så stoppede samtalen helt, og min fætter (Mauricio) så på mig, før han på engelsk sagde noget i retning af: "Ved du godt, at ikke var let spansk det der?!" Haha, de var alle temmeligt overraskede.
Derudover har jeg lært, at man skal stikke hånden helt ind bag køleskabet forbi diverse køleelementer for at tænde lyset i stuen (det tog mig en del morgener, hvor jeg vågnede alt for tidligt, at finde ud af!) og at Fritada (kohud) smager vidunderligt! Også alle spanske ord, som jeg under INGEN omstændigheder må sige, har min fætter (Andres) lært mig, og så at et dyt = "Her kommer jeg!" og to dyt = "Okay, det er hørt!", hvilket vil sige, at det går fremad herovre.

I løbet af denne uge har jeg været mange steder med min værstmor. Hun er helt vild med at tage på tur, så det er bare super. Vi har tullet rundt i Quito, Nayon (en part af Quito, men lidt udenfor byen) - der er meget smukt! Der er blomsterhandlere udover det hele! Så har jeg uofficielt krydset ækvator ved Mitat del Mundo de Cayambe, men det var åbenbart ikke rigtigt (sagde Ivonne). Det skal man altså gøre på det "rigtige" sted, Mitat del Mundo... så har vi besøgt noget familie i bjergene, som boede meget smukt. For at komme ind til dem skulle man over en hængebro, der bare gyngede helt vildt. Jeg var nødt til konstant at holde fast i rebgelænderet og alligevel var jeg ved at vælte hele tiden. Men familien var virkelig sød.
Den dag var vi også henne og se et stort vandfald, der hedder Peguche, og nedenfor det fik jeg for første gang fritada og flere ecuadorianske specialiteter. Maden i Ecuador er virkelig alletiders! Så sejlede vi også på en bjergsø, Cuicocha, hvor der er vulkansk aktivitet i undergrunden og på turen hjem købte vi helt særlige kiks (bizcochos) - de skal prøves! :D

Ellers er jeg meget sammen med mine fætre, Mauricio, Andres og Andres' venner, som er super sjove at være sammen med. Andres tog mig bl.a. en af aftenerne hen til Plaza las Americas, som er et sted, hvor mange unge ecuadorianere mødes. Det er et stort center (Torvecenteret i Silkeborg blegner fuldstændig i forholdt til alt her!), der er både biograf, Mac'D, caféer og masser af unge der "hænger ud", mens andre skater. Jeg mødte også en af mine kommende klassekammerater der, en pige (Carolina) som var ret flink, og der var i hvert fald gang i hende! Da hun fandt ud af, at vi skulle gå i klasse sammen begyndte hun at danse rundt mellem folk, mens hun krammede mig, råbte og skreg. Der bliver fest i skolen hver dag med hende.

Om søndagen lukker flere af de største veje her i Quito, så der er mulighed for at cykle igennem byen. Det er meget hyggeligt. Jeg tog selvfølgelig også ud for at cykle sammen med Ivonne, min onkel, Mauricio, Mauricios to fætre Stephen og Paul, og til sidst fik jeg også lokket Andres med. Her i Ecuador ser man (i hvert fald i min familie) ret anderledes på sprort. Min værstmor fortalte mig, at hun hadede sport, og at den eneste grund til at gøre det, var at tabe sig. Lidt af det samme sagde Andres, han dyrker ingen sport, fordi han er tynd.
Det kunne også ses! Haha, allerede efter nogle få minutter på cyklen måtte vi holde pause, fordi Andres var så forpustet, at han næsten ikke kunne få vejret. Men han synes heldigvis også, at det er ligeså sjovt, som jeg synes, så han kunne godt tage mine (danske) jokes (;
Til gengæld bruger han meget tid på musik. Han spiller meget guitar (akustisk og el), og så spiller han klaver, saxofon, trommer og violin. Sikkert flere, men kan ikke lige huske det. Han er virkelig god! Han skal også i landsdækkende TV med sit band.
Det er ret sjovt - han vil have mig til at synge i hans band sammen med Daniel, selvom jeg har sagt, at jeg aldrig har sunget på den måde før. Nu er han så begyndt at lære mig lidt guitar (jeg kan spille starten af en ecuadoriansk sang), og så presser han stadig på for at lære mig at synge. Jeg tror snart, at jeg overgiver mig.
Igår viste jeg ham også noget dansk musik. Det var lidt vildt. Et halvt minut inde i "Nephew, Igen og Igen" kunne han spille med! Det lød helt rigtigt!
Bagefter smuttede vi ud og spiste frokost på en restaurent. Andres ville der have mig til at smage noget, der lignede en misfarvet, tynd pølse, men da jeg tog en bid, var indholdet næsten flydende! Og så ville han ikke fortælle mig, hvad det var! Men det var galt, det kunne jeg se på hans ansigtsudtryk og på den måde, han grinede af mig. Så ville han også have mig til at smage hjerne eller sådan noget. Ikke lige min kop te, men sjovt at prøve (;

Jeg begynder mere og mere at forstå, hvad der sker omkring mig, og jeg nyder meget at være her. Jeg føler mig meget tilpas og har det super sjovt...
Chao!

¡Mi primer día en Quito!

Det her indlæg er en smule gammelt. Jeg har simpelthen haft så tralvt, at jeg ikke har nået at få det lagt ud på bloggen (;

D. 22. August

Mig og Ivonne (min værtsmor)

Statuen på toppen af bjerget. Den hed "Virgen de El Panecillo"

I en af boderne deroppe

Efter en lang flyvetur kom jeg endelig herover med masser af sommerfugle i maven!Jeg blev hentet af baade min vaertsmor, Andres (faetter), Mauricio (faetter), Onkel (kan ikke lige huske hans navn), Ramiro Cazer (min kontaktperson) og min clubcounsellor. Min kontaktperson virker virkelig flink, og vi har aftalt at moedes om en uge :)
De stod alle sammen med blomster og sjove ballondyr, hvor der stod "¡Bienvenida Benedicte!" (Velkommen Benedicte!). Det var super dejligt! Derefter tog vi ud og spiste morgenmad (Ivonne - min vaertsmor, Andres, Mauricio og onkel).
Derefter gik mig og Ivonne en tur i en park, der liggger taet paa, hvor vi bor. Det er helt vildt saa mange parker, der er i Quito. Du kan naesten ikke komme til for dem. Haha. Det var i hvert fald meget hyggeligt og vi snakkede rigtigt godt sammen. Hun er utrolig soed og vil mig helt sikkert kun det bedste! :D

Saa tog vi lidt paa shopping i et stort shoppingcenter, foer vi tog en lille pause i huset, hvor jeg fik sovet (meget lidt), da jeg vi bor ud til en af Quitos stoeste gader! Der er kontant biler, busser og flyvere, der flyver henover - saa Ivonne plejer at sove med oerepropper - det skal jeg nok lige veanne mig til! Og saa lige under mit vaerelse ligger en lille butik, hvor ham der ejer den vist kender ham, der ejer butikken paa den anden side. Saa snart der ikke er biler, der larmer, staar de og raaber til hinanden over vejen... fedt. Ej, det er faktisk meget sjovt - jeg kan ikke lade vaere med at lytte og proeve at opfange ord, som jeg forstaaer.

Efter min lur spurgte Ivonne, om jeg ville med ud at shoppe igen (troede jeg!). Egentligt var jeg stadig MEGET traet, og det var nok derfor, jeg ikke kunne finde saa meget gaapaamod for endnu en shoppintur, men fint nok: jeg stak hende et smil og sagde, at jeg selvfoelig gerne ville (; Saa koerte vi naermest ud af byen ved bjergene! MEGET smukt! Foerst der gik det op for mig, at jeg aabenbart havde misforstaaet det. DET var virkelig en oplevelse - super hyggeligt, smukt og fedt! (;Vi saa en enorm statue (Maria der staar pa jordenkloden), den staar oeverst paa et "bjerg" (i foelge Ivonne, en bakke). Man kunne komme op i statuen, der var faktisk en lille kirke indeni og fra toppen af statuen kunne man se udover hele Quito.
Paa toppen af bjerget var der mange ecuadorianske boder, hvor alle kiggede underligt, fordi jeg er SAAAA hoej! Haha, jeg kom til at gaa ind i et solsejl foran en bod! Saa nu passer jeg paa hovedet (; Man skulle ikke tro det, men her er jeg virkelig hoej. Også da vi skulle ind i kirken måtte jeg lige bukke hovedet.
Oppe paa toppen, var der rigtig god stemning. Der var mange fattige boern, men ikke saedan tiggere, som der ellers er mange af. De her boern grinede og legede med drager. Det saa virkeligt godt ud. Og HOLD DA FAST hvor var der mange drager! Jeg tror der var over hundrede paa himlen paa en gang!Jeg tror, det saa var deres foraeldre eller saedan noget i boderne, hvor de lavede helstegt pattegris, grillede bananer og solgte alle former for ecuadorianske souvenirs.

I oejeblikket er alt meget overvaeldende for mig. Der er saa mange nye indtryk.Bare gaden! I skulle se alle de telefonledninger, der er OVERALT. Paa en "stroem-pael" er der maaske 50 ledninger forbundet! Naar du kigger op er der ledninger alle steder.
Og Ivonnes bil: Haha, den er virkelig gammel - den ville aldrig vaere gaaet igennem synet i DK! Og saa koerer hun som en gal og dytter derudaf. Ret sjovt. Saa er der ogsaa hendes haengelaas(den stoeste jeg nogensinde har set!), den er til gearet i bilen. Saa hvis nogen skulle finde paa at stjaele den, kommer de ikke langt! Haha.

I aftes kom nogen af Danias venner saa over. Dania kom foerst sent hjem - hun er MEGET soed! Kom ogsaa med en buket blomster til mig. Men jeg tror maaske hendes ene ven levede paa gaden eller saadan noget. Han kom i meget beskidt toej, mindede mig faktisk om en skovhugger med ternet skjorte, hat og det hele! Han var helt klart den sjoveste af dem alle og lidt skoer. Kan ikke forklare det bedre, man bliver noedt til at moede ham for at forstaa det. Ham snakkede jeg meget med, han kunne ikke engelsk, men vi klarede det meget godt alligevel. Det var saa hyggeligt og vi grinede alle meget :)

I dag er jeg alene hjemme. Det var egentligt meningen, at Ivonne skulle have vaeret hjemme, men der var noget haste-halloej paa hendes arbejde, saa de kunne ikke undvaere hende. Det var ret soedt, jeg kunne se at hun virkelig havde det daarligt med at skulle lade mig vaere alene allerede dag 2. Men jeg synes egentligt at det gaar meget fint. Jeg traenger nok ogsaa lidt til at geare ned og vaenne mig til at vaere her!

Aah, jeg har saa meget mere at fortaelle, men tror det maa vente lidt, for Ivonne kommer hjem om lidt og saa skal vi lave frokost sammen.

Haaber i har det godt i lille Danmark, mens jeg nyder livet i Ecuador!

Artikel inden afrejse i Midtjyllands Avis

Når tiden nærmer sig

Det er ved at være tæt på nu. Jeg kan ikke sådan rigtig forstå det, tror jeg ikke. Jeg synes allerede, at jeg har sagt "farvel" til mange, men jeg synes ikke rigtigt, at jeg forstår, hvor langt tid, jeg egentlig skal undvære dem. Det er lidt underligt...
Jeg har glædet mig så langt tid, og nu er det ved at være nu. Den anden dag så jeg et program i fjernsynet, og det sluttede af med: "Du kan se næste afsnit søndag 20.30", pludselig kan man mærke, hvor tæt på det er. Også da jeg skulle skrive noget ind i min kalender, og jeg kunne se at efter lørdag, var den bare helt tom...

Selvfølgelig glæder jeg mig bare helt ubegribeligt meget til det hele, men det bliver også stort på lørdag, hvor jeg tager af sted. Jeg skal flyve lørdag, kl. 19.35 fra Kastrup. Vi er 8 her fra Danmark, der skal til Ecuador, og vi flyver så sammen og med vores guide :) Jeg har mødt dem alle sammen i juli, hvor jeg var til Afrejse Briefing. Jeg synes allerede, man føler, at man kender hinanden. Det er bare fedt!
Glæder mig til at se dem igen. Glæder mig til at møde min værtsfamilie sådan rigtigt. Glæder mig til alt. Jeg vil bare af sted nu! 

I fredags blev jeg også inteviewet af Midtjyllands Avis omkring mit udveksling (Der skulle vist komme en artikel i avisen en af de kommende dage, hvis ikke allerede i dag). Jeg er meget stolt over, at jeg har fået æren (jeg ser det lidt som en ære), at sende rejseartikler hjem til Midtjyllands Avis, mens jeg er i Ecuador. Det bliver meget sjovt. Så Silkeborgensere: hold øre og øjne åbne, mens jeg er af sted, for der kommer nok en gang i mellem lidt fra mig i!

Til sidst vil jeg bare sige: hyg jer i lille Danmark. Jeg smutter nu! ;D

Så har jeg fået lavet min blog. :)

Der er nu omkring 3 måneder til, jeg skal af sted, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg har fået min værtsfamilile, og de bor i midten af Quito (Hovedstaden). De virker alle sammen rigtigt søde, og jeg glæder mig meget til at møde dem.

Jeg har valgt at tage til Ecuador på udveksling, fordi jeg synes Ecuador virker som et utroligt spændende land. Jeg ser det også som et sted, hvor der er virkeligt mange ting at opleve og søde, venlige mennesker. Galapagos Øerne hører også med til Ecuador, så der er også en tur, som går der til(;
Ellers så ser jeg bare frem til, at der sker en masse nyt, og jeg kommer ud og møder en masse nye mennesker og oplever verden.

Jeg har fået et link tilsendt af min værtsmor, hvor der faktisk er nogle virkeligt gode billeder af Ecuador. Hvis i har tid synes jeg endelig, at I lige skal kigge lidt på det. Det giver vist et meget godt billede af, hvordan der kan se ud i Ecuador.

Link: http://www.fotografiadelecuador.com/

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg håber i alle har lyst til at følge mit år og i skal endelige kommenterer og stille alle de spørgsmål, som i sidder med. Jeg er frisk! :) .... hvis i har lyst, må i også meget gerne skrive til mig på min mail. 

Mange hilsner,

Benedicte