Men nej, vi har lige været på den anden rotarytur, som også gik ud til kysten! Den her tur var ikke et sprogkursus, men ene og alene ferie, hvilket var lidt dejligt. Vi startede ud med endnu 8 timer i bus. Turen gik til en mindre by, Crucita, der ligger i området Manabi. Jeg kom til at sidde tæt på Hanne og Valdemar (begge fra Danmark), så der blev pludselig snakket dansk, hvilket var underligt... og svært! I starten oversatte jeg faktisk alt fra engelsk og over til dansk, og nogle gange fik jeg blandet spanske vendinger eller ord ind i det. Det var meget forvirrende det hele.
Vi ankom sent eftermiddag til hotellet, der virkeligt kom bag på de fleste. Et eller andet sted havde vi alle sammen "regnet" med et slags mompiche-paradis, som vores sidste tur... så alle stirrede bare måbende på på det lille toetagerhus og efter en stund var der en, der fik sagt noget alla: "tror i virkelig, at vi alle kan være der?"
Det viste sig så, at der lå en del små træhytter omme bag huset, som vi blev inkvarteret i. Jeg havnede heldigvis i hytten med tre søde piger, Amy (USA), Deborah (USA) og Melanie (Østrig). Deborah havde også fødselsdag næste dag, så der var både kage og sang til hende.
Derefter tog vi ud til en meget smuk strand, der hedder "La Boca" (hvis nogen forstår dette, er det ikke, hvad i tænker! Haha, 140 exchange students og en strand, der hedder "La Boca" - så kan det ikke blive sjovere!). Der var vi et par timer, hvor vi badede, spillede fodbold, lavede tovtrækkeri og så tog vi på en sejltur ind i en magroveskov.
Om aftenen var der talentshow, hvor alle lande skulle stille op med et talent. Japan, med sølle én person derfra, vandt det hele! Det var en pige, Yuki, der stillede op med en meget speciel og smuk japansk dans - det var faktisk rigtigt godt og virkeligt originalt. Os fra Danmark var meget i tvivl om, hvad vi skulle stille op med... for vi danskere har jo bare SÅ mange kvaliteter... Nej, det endte med, at vi sang og dansede "Støvledansen", men den vandt dog desværre ikke.
Mandag var stranddag... en hel dag på stranden, lækkert! Jeg kom både ud og sejle i bananbåd og i noget der hedder en Gladiator. Det er ligesom en sofa (4 pers.) spændt efter en speedbåd, og du bliver så derefter kastet over bølger. Jeg fløj næsten hele min tur og må indrømme, at jeg var lidt urolig for at falde af, da det eneste, der holdt mig fast på sofaen var mig selv.
Så var jeg også offer for et groft amimalattack! Jeg, helt uskyldig som jeg er, går ud i vandet. Jeg når kun ud til vandet står mig til midt på lægen. Så mærker jeg pludselig, at min fod brænder og kigger ned og den er fyldt med blå fangarme, der har suget sig fast. Jeg får det rimeligt hurtigt af mig, men har dog stadig aftegningerne på min fod, og det sviger! Tro mig, det er laaangt være end en brandmand! Det viser sig så, at være et dyr, der hedder aguamala... jeg prøvede, at google det for at oversætte det. Det er en slags goble.
Rigtigt mange af os blev angrebet af dem. De er ærligt talt nogen værre nogen! Jeg spurgte også en mand, om giften fra dem var farlig, svaret der var et klart nej. Jeg kom så hjem til Quito og fortalte om det, her fik jeg så at vide, at en stor nok mængde kan dræbe! Så den anden dag da jeg fik en smule krampe i mit ben, begyndte Andres og Mauricio at joke med, at det var, fordi giften var begyndt at sive ud i min krop. Fedt! Haha.
Den sidste dag skulle vi være med i et optog, der gik gennem byen, Portoviejo. Vi blev alle tvunget i lange jeans, tyk T-shirt og udover den vores rotaryblazer. Jeg tror, der mindst var 30 grader. Vi var alle ved at dø af varmen. Men ellers var det sjovt! Der var både musik, masser af tilskuere og lige bag os gik Dronningen af Porteviejo! Bagefter festivalen i Portoviejo tog vi til Montecristi, som er en lille hyggelig by. Hver var der et marked med en masse ecuadorianske ting. Det var super hyggeligt, men det var meget tydeligt, at alle boderne satte priserne mere end dobbelt op ved synet af 140 blonde udvekslingstudenter, der kom imod svingende med deres punge.
Så gik turen til Manta, hvor vi spiste en overdådig frokost lige ned til havet, før vi igen var på farten, hjem for at klæde om. Da det blev aften stod vi igen i Portoviejo, hvor vi først fik en tur i en chiva. Det er lige som en bus uden vinduer, hvor der så er fest i den, mens den kører rundt i gaderne. Smadder cool. Oppe på toppen af vores chivaer i Portoviejo (de er anderledes i Quito) var der et band, som spillede musik. Mig, Karissa, Lilja og Gerrit samt nogle flere fik tilegnet os en plads oppe på taget.
Til sidst var der den helt store afslutningsfest, hvor kongen og dronningen af turen skulle udnævnes, fin middag med nationalsang og det hele, efterfulgt af dans. Dronningen blev en pige fra USA og kongen... blev... Valdemar fra lille Danmark. Derefter blev der festet igennem før vi trætte kørte hjem til hotellet. Jeg var godt nok udkørt, tror jeg sov nærmest hele busturen hjem.
 |
| Vores middag på hotellet i Manta. Fra venstre: Dixon (USA), Mackenzie (USA), Kyle (USA), Mitchell (USA), mig, Karissa (Canada), An-katrien (Belgien). |
 |
| Tja... man bliver udkørt af at holde ferie..? (Mig og Sigrid - begge DK'ere) |
 |
| Fra venstre: Sonja (Tyskland), Lillian (Tyskland), Milena (Tyskland), Karissa (Canada), Usman (Canada) - også selvom han er halv inder, Gerrit (Tyskland). |
 |
| Sejltur i magroveskoven. navne? okay... fra venstre igen: Sam (USA), Gerrit (Tyskland), Karissa (Canada), mig, Ryan (USA) og Valdemar (Danmark). |
 |
| Det var en lang bustur... så efter lidt tid trænger man til frisk luft... |
 |
| DANMARK! ... plus de to fake-danskere (fra færøerne). Okay well, sjovt nok fra venstre: Valborg (fakeÜ), mig, Valdemar, Signe, Hanne, Lilja (fakeÜ), Sigrid og Mads. |
 |
| Optoget i Portoviejo |
 |
| CHIIIIVAAAAA! |
