Tyrefægtning og skønhedskonkurrence....

Så har jeg for første gang i mit liv oplevet tyrefægtning! Mauricios (fætter/ bror) klasse havde alle fået billetter til tyrefægtningen, hvilket var rimeligt fedt, fordi Mauricio derfor havde mulighed for at skaffe et par ekstra gratis-billetter - så mig og Andres (fætter/ bror) kom også med.
Derudover havde alle klasser, som havde fået gratis billetter invilliget i at stille op med en deltagende til en skoenhedskonkurrence. Jeg var paa rotarytur til kysten, mens de skulle melde deres deltagende til skoenhedskonkurrencen, saa da jeg kom hjem om aftenen henover aftensmaden, siger Mauricio pludselig "hov forresten, jeg har meldt dig til en skoenhedskonkurrence, og du behoever ikke at sige, du ikke vil deltage, for du er allerede meldt til, og nu er det obligatorisk".
Saa dagen foer blev jeg ellers klippet og tidligt naeste morgen tog vi til frisoer igen, hvor jeg fik sat haar og lagt make-up. Jeg foelte mig en anelse malplaceret, og isaer da vi kom ind i arenaen alle "pigerne" med vores "foelger" (i mit tilfaelde Mauricio), hvorefter der blev sat et orkester til at spille... og skulle vi danse der... og ikke bare for et enkelt nummer, jeg tror de spillede 3-4 numre, hvor vi ellers skulle danse til det hele. Men ellers var det sjovt nok!
En lille fact fra skoenhedskonkurrencen (og for lige at blaere mig lidt): jeg vandt faktisk.
Her i Ecuador er det meget normalt med saadan nogle skoenhedskonkurrencer, hvor man finder for eksempel i mit tilfælde "Dagens Madrina", som det hedder. Men der blev også fundet "Turens Madrina", da vi tog til kysten med rotary og næsten alle byer har en dronning. Så der er meget med skønhedkonkurrencer her!

Derefter var der tyrefaegtning. Det var ikke saadan RIGTIGT tyrefaegtning, da det er noget, der hedder "Toro de pueblo". Der foregaar naesten det samme, men de draeber ikke tyren, saarer den ikke engang og desuden er det en unge. Jeg synes nu det var meget sjovt at se det paa den maade.

Da vi kom hjem var vejret godt, så min onkel gik ude i "forhaven" og var ved at klippe vores træ til. Mig og mine brødre gik så i gang med at samle grene sammen, da Mauricio pludselig (helt roligt) siger til mig: "prøv lige at kig på din hånd."
Det gør jeg så.
Og jeg ved ikke, hvorfor jeg tager det så roligt. For på min hånd sidder der en skorpion! Jeg stirrer bare på den, så går Andres hen og vifter den af min hånd og først bagefter går det op for mig, at jeg rent faktisk havde en skorpion siddende på min hånd. Det mindede mig helt om, at jeg jo ikke er i Danmark længere... hvor det mest skræmmende ville have været en dræbersnegl.

Og så er der også noget jeg har lovet mig selv og som jeg tænker på hver gang, jeg tager et bad her. Når jeg kommer tilbage skal jeg tage det længeste VARME brusebad i verdens historien!! Ja fint nok, NYD jeres varme vand.... det er jo ikke alle, der er så heldige. Tsk!


Hold jer muntre.

En tradition her i Ecuador. En gang om året spiser man "Guagas de Pan" og drikker "Coladamorada". Inden i brødet er der marmelade og så pynter man den selv med glasur. Drikken er sød, varm og med frugtstykker i. Det er virkeligt lækkert. 

Lige inden skønhedskonkurrencen. (Fra venstre) Andres, mig og Mauricio.

Maurcios kinesisk-klasse