mandag den 29. august 2011

Så er jeg her !

Der er sket så utroligt meget siden sidst! Tiden flyver af sted, men der sker alligevel så meget, at jeg kunne fylde en roman med hver dag. Jeg begynder at kunne forstå mere og mere spansk. Det er ikke så svært som først antaget (: For et par dage siden kunne jeg forstå mine fætre og venners samtale så godt, at jeg det lykkedes mig at kommentere på det. Så stoppede samtalen helt, og min fætter (Mauricio) så på mig, før han på engelsk sagde noget i retning af: "Ved du godt, at ikke var let spansk det der?!" Haha, de var alle temmeligt overraskede.
Derudover har jeg lært, at man skal stikke hånden helt ind bag køleskabet forbi diverse køleelementer for at tænde lyset i stuen (det tog mig en del morgener, hvor jeg vågnede alt for tidligt, at finde ud af!) og at Fritada (kohud) smager vidunderligt! Også alle spanske ord, som jeg under INGEN omstændigheder må sige, har min fætter (Andres) lært mig, og så at et dyt = "Her kommer jeg!" og to dyt = "Okay, det er hørt!", hvilket vil sige, at det går fremad herovre.

I løbet af denne uge har jeg været mange steder med min værstmor. Hun er helt vild med at tage på tur, så det er bare super. Vi har tullet rundt i Quito, Nayon (en part af Quito, men lidt udenfor byen) - der er meget smukt! Der er blomsterhandlere udover det hele! Så har jeg uofficielt krydset ækvator ved Mitat del Mundo de Cayambe, men det var åbenbart ikke rigtigt (sagde Ivonne). Det skal man altså gøre på det "rigtige" sted, Mitat del Mundo... så har vi besøgt noget familie i bjergene, som boede meget smukt. For at komme ind til dem skulle man over en hængebro, der bare gyngede helt vildt. Jeg var nødt til konstant at holde fast i rebgelænderet og alligevel var jeg ved at vælte hele tiden. Men familien var virkelig sød.
Den dag var vi også henne og se et stort vandfald, der hedder Peguche, og nedenfor det fik jeg for første gang fritada og flere ecuadorianske specialiteter. Maden i Ecuador er virkelig alletiders! Så sejlede vi også på en bjergsø, Cuicocha, hvor der er vulkansk aktivitet i undergrunden og på turen hjem købte vi helt særlige kiks (bizcochos) - de skal prøves! :D

Ellers er jeg meget sammen med mine fætre, Mauricio, Andres og Andres' venner, som er super sjove at være sammen med. Andres tog mig bl.a. en af aftenerne hen til Plaza las Americas, som er et sted, hvor mange unge ecuadorianere mødes. Det er et stort center (Torvecenteret i Silkeborg blegner fuldstændig i forholdt til alt her!), der er både biograf, Mac'D, caféer og masser af unge der "hænger ud", mens andre skater. Jeg mødte også en af mine kommende klassekammerater der, en pige (Carolina) som var ret flink, og der var i hvert fald gang i hende! Da hun fandt ud af, at vi skulle gå i klasse sammen begyndte hun at danse rundt mellem folk, mens hun krammede mig, råbte og skreg. Der bliver fest i skolen hver dag med hende.

Om søndagen lukker flere af de største veje her i Quito, så der er mulighed for at cykle igennem byen. Det er meget hyggeligt. Jeg tog selvfølgelig også ud for at cykle sammen med Ivonne, min onkel, Mauricio, Mauricios to fætre Stephen og Paul, og til sidst fik jeg også lokket Andres med. Her i Ecuador ser man (i hvert fald i min familie) ret anderledes på sprort. Min værstmor fortalte mig, at hun hadede sport, og at den eneste grund til at gøre det, var at tabe sig. Lidt af det samme sagde Andres, han dyrker ingen sport, fordi han er tynd.
Det kunne også ses! Haha, allerede efter nogle få minutter på cyklen måtte vi holde pause, fordi Andres var så forpustet, at han næsten ikke kunne få vejret. Men han synes heldigvis også, at det er ligeså sjovt, som jeg synes, så han kunne godt tage mine (danske) jokes (;
Til gengæld bruger han meget tid på musik. Han spiller meget guitar (akustisk og el), og så spiller han klaver, saxofon, trommer og violin. Sikkert flere, men kan ikke lige huske det. Han er virkelig god! Han skal også i landsdækkende TV med sit band.
Det er ret sjovt - han vil have mig til at synge i hans band sammen med Daniel, selvom jeg har sagt, at jeg aldrig har sunget på den måde før. Nu er han så begyndt at lære mig lidt guitar (jeg kan spille starten af en ecuadoriansk sang), og så presser han stadig på for at lære mig at synge. Jeg tror snart, at jeg overgiver mig.
Igår viste jeg ham også noget dansk musik. Det var lidt vildt. Et halvt minut inde i "Nephew, Igen og Igen" kunne han spille med! Det lød helt rigtigt!
Bagefter smuttede vi ud og spiste frokost på en restaurent. Andres ville der have mig til at smage noget, der lignede en misfarvet, tynd pølse, men da jeg tog en bid, var indholdet næsten flydende! Og så ville han ikke fortælle mig, hvad det var! Men det var galt, det kunne jeg se på hans ansigtsudtryk og på den måde, han grinede af mig. Så ville han også have mig til at smage hjerne eller sådan noget. Ikke lige min kop te, men sjovt at prøve (;

Jeg begynder mere og mere at forstå, hvad der sker omkring mig, og jeg nyder meget at være her. Jeg føler mig meget tilpas og har det super sjovt...
Chao!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar