mandag den 26. september 2011

Spanish camp!!!!

Det var så min første rotarytur. Den startede kl. 6.30 ved Tribuna de los Shyris, og jeg var ikke ligefrem udhvilet, da jeg havde været i byen med Andres og Mauricio aftenen forinden. Da vi var kommet ombord på bussen, kunne vi se frem til en 7-8 timers tur ned gennem bjergene for til sidst at ende helt ude ved kysten.
Vi boede på et mega fedt luksus hotel, Royal Decameron Mompiche, som er lige så fantastisk som navnet didikerer. Jeg har lov til at blære mig lidt: der var fem pools (godt nok fandt vi aldrig den femte, men den skulle være der!), fire super lækre restauranter, enorme rum og i vores rum havde vi en triple-seng (cool!) og så var ALT inklusivt. Hvilket vil sige, at der blev ædt igennem! Jeg må indrømme, at jeg allerede savner at starte min dag med fem amerikanske pandekager med chokaladesovs, kokos, karamelsovs, honning og friske, tropiske frugter.
Vi var omkring 70 udvekslingsstudenter samlet på et sted, så der skete noget hele tiden. Okay, jeg er ikke helt sikker på antallet - det var bare noget en af de andre fortalte mig. Men vi var en del.
Og det var virkeligt hyggeligt. Man blev bare bedste venner med det samme og så hyggede vi ellers igennem. Godt nok var der i løbet af dagen spanskundervisning, men derefter kunne vi gøre, som vi ville. Så tog vi de fleste dage en dukkert i en pool eller spa, og så var havet fantastisk.


Alle udvekslingsstudenter samlet med deres flag. Og jo, det er mig, der holder det danske flag...



Aftensmad på Seafood-restauranten. (fra venstre) Karissa - Canada, Lukas - Tyskland, Isabella - USA og mig.

Endnu en pool...

(Fra venstre) Silvia - Schweiz, Karissa - Canada, Lukas - Tyskland, Isabella - USA og mig igen...

Udvekslingsstudenterne i min klub, undtagen Kayla (USA)...


Det var fem dejlige dage. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar